Downloading er jo ikke tyveri

Jeg synes, det er helt ok at downloade film, selv om loven siger, det ikke er. Har godt set de der reklamer på DVD’er om, at man jo ikke ville stjæle biler og tasker og blockbusterfilm — øhh hvad ved de om det og hva har det lige med noget at gøre?

Jeg føler ikke, det er at stjæle når at de ikke mister noget, og det gør de jo altså ikke når at man downloader. Lad mig bare lige sige dig én ting om downloading, som du måske ikke rigtig var klar over: Man tager ikke filen, man kopierer den bare! Når man er færdig med at hente, så findes den nemlig stadig hos det filmselskab, som man hentede filen fra. Så de har ligesom ikke mistet noget! De siger det bare for at få flere penge gør de, så prøv dog lige at tænke jer om.

Men nu er det jo heller ikke fordi, jeg selv downloader film eller sådan noget. Det ville jeg da i hvert fald ikke påstå.

Ét svar til “Downloading er jo ikke tyveri”

  1. Så du tager ikke noget, som ikke er dit; du tager bare en kopi af noget, som ikke er dit? Så tror jeg lige jeg låner et par 1000kronesedler af nogle venner og kopierer, det kan vel ingen forskel gøre, så længe vedkommende, jeg låner den af stadig har den originale. Tak for tippet, det er en brugbar argumentation. Det gælder jo om at tænke på sig selv og udnytte systemet. Og det der med støtte til dem, der laver produktet, jeg godt kan lide, kan jo også være ligemeget så længe jeg får, hvad jeg gerne vil have uden at betale det, man skal betale. Det er ren win/win.

    Jeg tror pointen er, at du tager noget som ikke er dit på en ureglementeret måde.
    Du ser noget du gerne vil have, måden at få fat på det er (ligesom med alt andet i verden) at købe det og betale en pris. Det gider du ikke, så du vælger at være ligeglad med reglerne og finder på en anden løsning, der er ulovlig.
    Jeg ville kalde det tyveri, men jeg forstår godt dit synspunkt for at selve ordet ikke er en præcis beskrivelse. Det kan dog for mig at se være lidt ligemeget, hvad man kalder det, det er lige forkert i mine øjne.

Læg en kommentar