Arkiv for min mening

En grønsag

Gemt i følgende kategorier Uncategorized med tags , , den august 3, 2008 af Henry Mars

Hvis du var en grønsag, hvaffor en grønsag var du så?

Først overvejede jeg om jeg måske var en avocado. De er rigtig gode, hvis at man åbner dem og piller kernerne ud og putter hytteost i. De smager også godt så. Men så tænkte jeg at jeg på en måde mindede mere om en gulerod. Man kan f.eks. skrælle dem og rive dem og blande juice i dem. Så er det gulerodssalat. Nogen putter rosiner i. Men jeg ville ikke være en rosin, så derfor gik jeg tilbage til avocado. Gulerødder smager heller ikke godt med hytteost jo …

Derfor Obama !!

Gemt i følgende kategorier Uncategorized med tags , den juli 31, 2008 af Henry Mars

Helt ærlig talt så synes jeg, det er ret unfaor at vi ikke må stemme med på det amerikanske valg. Vi har da masser at sku ha sagt, om det blir Obama eller McCain, der styrer USA! Bare tænk på udenrigspolitikken! Den har da i hvert fald meget med os at gøre.

Hvis det stod til mig så skulle valget helt klart falde på Obama. Der er godt nok mange, der siger han er muslimsk og sort og sådan, men det synes jeg ikke er et problem som sådan. Koranen har en masse gode pointer og værdier. Bare fordi den er på hebramæisk, så hører det ingen steder hjemme.

Nogen af jer har måske set tv-serien 24 timer. I den er der ikke bare én men fler sorte præsidenter. Jeg synes faktisk, at hvis man stemmer på McCain så er man også en kenne for racistisk til min smag i hvert fald. Obama har gjort en masse for Europa, og jeg er ét 100 procent sikker på, at han også kan gøre det for resten af verden og USA.

Henry Mars for præsidentkandidat Barack Obama!

Den Mørke Ridder

Gemt i følgende kategorier Uncategorized med tags , , den juli 27, 2008 af Henry Mars

Okay okay, nu lovede jeg jo sådan lidt for nogle dage siden at skrive lidt om den mørke ridder, som jeg jo altså var i biografen at se. Jeg ved at du tænker, at den nok slet ikke er så god som de alle sammen siger, fordi sådan en flok anmeldere og alle andre jo bare siger det som alle siger og sådan uden at have deres egen mening om noget som helst. Så hvis de seje siger den er god, så siger alle det ligesom. Men faktisk forholde det sig sådan at den faktisk er rigtig god.

Alligevel fortryder jeg lidt at jeg så den nu hvor jeg har hørt en masse om, at Christian Bale (ham som er Batman) godt kan finde på at råbe af folk og slå efter dem. Det er bare ikke okay, og derfor syns jeg egentlig heller ikke det er moralsk at gå ind og se hans film. Det er jo ligesom at signalere “HEY!! Jeg syns det er helt fint, at Christian Bale bare røvgennemtæsker sin familie” men det er det altså ikke!!

Det vidste jeg jo så ikke rigtig, at han havde gjort da at jeg selv gik ind og så den. Men det var også en rigtig god film. Ham der Jokeren var virkelig god, især fordi ham der spiller ham døde af sovepiller for ikke så længe siden. Derfor synes jeg også, det var sådan lidt ekstra flot spillet af ham. Men nej, jeg synes så faktisk ikke, at han skal have den oscar, som alle andre synes at han skal have. Det ville være synd, synes jeg, fordi når han er død, så ville han jo ligesom gå glip af den. Så det er sådan lidt ekstra nedern for ham, at han er død, hvis at han kunne have fået en oscar hvis at han var i live. Så nej til det, ikke nogen oscar til ham som at der spillede jokeren!

Men i hvert fald en film som efter min mening skal have 8 stjerner. Ville nok have givet den 9, hvis ikke det var for det der med at Christian Bale slog på familien. Men faktisk er det nok den bedste film noensinde, det har man i hvert fald vurderet inde på den der http://www.imdb.com/chart/top, og de ved jo nok hvad de snakker om skulle man da tro!!

Downloading er jo ikke tyveri

Gemt i følgende kategorier Uncategorized med tags , den juli 25, 2008 af Henry Mars

Jeg synes, det er helt ok at downloade film, selv om loven siger, det ikke er. Har godt set de der reklamer på DVD’er om, at man jo ikke ville stjæle biler og tasker og blockbusterfilm — øhh hvad ved de om det og hva har det lige med noget at gøre?

Jeg føler ikke, det er at stjæle når at de ikke mister noget, og det gør de jo altså ikke når at man downloader. Lad mig bare lige sige dig én ting om downloading, som du måske ikke rigtig var klar over: Man tager ikke filen, man kopierer den bare! Når man er færdig med at hente, så findes den nemlig stadig hos det filmselskab, som man hentede filen fra. Så de har ligesom ikke mistet noget! De siger det bare for at få flere penge gør de, så prøv dog lige at tænke jer om.

Men nu er det jo heller ikke fordi, jeg selv downloader film eller sådan noget. Det ville jeg da i hvert fald ikke påstå.

Den der pille er en god ide

Gemt i følgende kategorier Uncategorized med tags , , den juli 25, 2008 af Henry Mars

Har lige læst lidt om den der sexpille, man har opfundet, som skal give kvinder mere lyst til sex. Det synes jeg personligt er en rigtig rigtig rigtig god ide. “Hver femte danske kvinde har kun ringe eller slet ingen lyst til sex, viser en undersøgelse.” Ja, og det er nemlig et meget stort problem, føler jeg. Du kan læse mere om det her: http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/sexogsamliv/article544245.ece

Jeg synes egentlig også det måske kunne være godt, hvis man begyndte at dele det gratis ud på skoler og sådan noget.